Huafa Xin Cheng.

Huafa Xin Cheng.
Udsigten fra vores altan.

Lost City.

Lost City.

Zhuhai.

Zhuhai.
Massøren venter på kunder.

fredag den 18. december 2009

Toiletterne.

Som nogle af jer allerede har læst på mail, er her toiletter som kun er huller i jorden, de såkaldte tyrkiske toiletter ( hvorfor tyrkiske, har tyrkerne opfundet dem? ) de er ikke de nemmeste i verden at benytte, slet ikke hvis man som mig, er stiv i kroppen som et lig, kan slet ikke få mit højre knæ til at lystre i den stilling.
Hip hurra for McDonald, de har da i det mindste toiletter, som selv os der ikke er superatleter, kan benytte, dog er køen ulidelig lang og skiltene ovenover henstiller venligst, til ikke at stå på kummen, det er sgu da humor, specielt når det er skrevet på engelsk, hvem tror de egentlig der står op på kummen?

Beaukrati.

Folk som har været udstationeret i Kina og som har ment, at det var nemt, er fulde af løgn, så er det sagt, intet er nemt her, intet er heller ikke uoverskueligt, men nemt bliver det aldrig, der er simpelthen alt for meget beaukrati, tænk jer, bare vi skal til Macau, en gammel portugisisk koloniø, vi kan gå derover, for himlens skyld, skal vi igennem sundhedscheck og paskontrol og skrive sundhedspapirer og stå i kø i timevis og hvis der er noget kineserne ikke kender, så er det køkultur, det er nok det største fremmedord for dem.
Man kan også vælge den nemme tur til Macau, nemlig at sejle derover, koster kun 10 RMH, ca. 7.50 DK., men sundhedschekket og paskontrollen og papirerne er det samme, men der er ikke så mange kinesere, da det jo koster penge.
De stempler passet hver gang og nu er det jeg tænker på ,om der mon vil være sider nok i mit pas til at holde de 10 år mit pas gør, hmm.
Facebook er censureret i Kina og vi skal over en dansk server, hver gang vi skal på, men bare rolig her i Kina sidder der hver dag 80.000 mennesker og læser mails, så vi er i gode hænder, ha ha.

Huafa Xin Cheng.

Vores fremtidige adresse er nu blevet en realitet, det blev så et ja til Kina i 6 mdr. Ungerne har nærmest smidt mig ud af lejligheden, de vil gerne klare sig selv og ja jeg har da tillid til dem, men hold da op, hvor bliver det bare så meget anderledes, end vi er vant til.
Jeg skal for det første, prøve ikke at skulle lave noget som helst fornuftigt, andet end at pleje mig selv og Claus, ja ok han er også stor men alligevel, man kunne jo komme til at kede sig, nej ikke mig, keder mig aldrig, sætter faktisk en ære i altid at kunne beskæftige mig selv.
Claus har lange arbejdsdage hernede, så der er god tid, til at finde venner og gudskelov er vi ikke de eneste expacts, der er her, her er mange med familier, koner og børn, de er søde og rare og meget hjælpsomme, men når man ikke selv har små børn med, skal der en del til, for at belemre dem i tide og utide, så er det bedre at søge dem uden børn, det har vi gjort og det fungere godt.
Man kan sige meget om vores måde, at leve på derhjemme, men her i Kina har vi fundet ud af den simple måde, hvem har brug for et komfur med 4 kogeplader, når vi her kan klare den med et gasblus og 2 kogesteder, 6 tallerker og ikke 16, vi klarer det fint med det simple i Kina.

Lugtene og menneskerne.

Grand Bay View, et dejligt hotel, med alt hvad hjertet kan begære, en Kingsize bed, daglig rengøring og tøjvask, leveret lige til døren, jeg kunne godt vænne mig til dette....
5 min. gang fra hotellet ligger barstreet, ja den hedder den faktisk, der er som navnet siger barer, restauranter, butikker i alle afskygninger og der er mennesker og diverse lugte, tænk på her er 35 gr. varme og her lugter mere af lort end af lagkage, men her er bestemt også flere røvhuller end her er bagere.
Ingen af de lokale taler et ord engelsk, men alle er utroligt søde og meget venlige, men de glor, glor som om jeg er fra en anden planet, på mit hår, mine øjne og værst af alt mine bryster, når jeg siger glor, er det stirren og det er absolut, så man bliver helt ved siden af sig selv, hvis de kunne ville de sætte sig på skødet af mig og glo, de har simpelthen ingen hæmninger overhovedet, vi kan jo kun grine af det, men tro mig, det er fandme meget anderledes end Danmark.
Trafikken er en historie for sig selv og må komme på et andet tidspunkt, men søde venner, glæd jer over vi har færdselsregler og følg dem, please.