Macau contra Kina.

Claus går i øjeblikket til tandlægen en gang om ugen pga en rodbehandling, det gør man bedst i enten Hong Kong eller på Macau og vi har så valgt Macau, jeg følger som regel med, så udforsker vi Macau samtidig og har det sjovt.
Macau er jo næsten som Portugal, man føler næsten er man faktisk er i Europa og så har de store flotte bygninger og casinoere og ikke mindst Macau Tower, en inponerende flot bygning, hvor mange ting udspiller sig, bla. Bungy jump, skywalking og Mastclimb, desuden er der biografer, teater og konferencelokaler og en restaurant, der kører den ene vej med en buffet, der kører den anden vej, meget smukt og en oplevelse værd.
Vi har siddet i restauranten, mens de på den anden side af ruden, sprang Bungy jump, hvis man kender mig og min skræk for højder, vi var altså 60 etager oppe, så kan I sikkert godt forestille jer, hvilket chok jeg fik, da jeg ud af øjenkrogen, så en gut give fanden i det hele og bare springe ud i den blå luft, jeg troede jeg ville flå dugen af bordet af bare rædsel og følelsen af mavesækken der når halsen på under 1 sekund, er ikke den bedste reklame for mig og min skræk, men det lykkedes mig omsider at få sækken under kontrol og siden overbevise mig selv om, at det helt bestemt var en oplevelse og en erfaring rigere jeg på kort tid blev.

Guld og grønne skove.

Når man sådan sidder og gennemlæser disse blogs, kan det nemt komme til at lyde, som om vi ikke ejer en eneste bekymring i verden, men det er så langt fra sandheden, som man kan komme, men en ting er at have sine tudeture, en anden er, at abstaherer fra dem og ikke komme til at lyde som en der har fortrudt, det har jeg bestemt ikke, ville faktisk ikke have undværet et minut af alt dette, men fuck hvor er det svært at undvære sine unger og give dem løfter, man ikke er i stand til at overholde alligevel.
Det er frygteligt, at skuffe andre mennesker og især dem der står ens hjerte nær, vil jo gerne redde hele verden, men kan kun leve i den, som alle andre på godt og ondt.
Venskaberne kommer og går, som de altid har haft til vane, men må trods alt sige, at vi har fundet nogle virkelig gode venner hernede og det er en altid en trøst, at have gode venner, når man syntes at det hele ramler, folk der ikke dømmer en, uden først at prøve at forstå bagrunden, det er sgu guld værd.
Hverken Claus eller jeg aner noget om hvordan, vores fremtidige arbejdsliv ser ud derhjemme, men det dyrebareste guld er vores tilsammen 4 unger, der venter på os derhjemme. hold ud unger, vi elsker jer.

Ikea og Metro.

I Guangzhou ligger der også en Ikea, som jeg besøgte, det skal ikke være nogen hemmelighed, at derhjemme er Ikea helt bestemt en af mine favoritbutikker, jeg elsker den simpelthen, alt kan man jo få og for mig er det god kvalitet jeg har fået, men hernede, så langt hjemmefra og se en Ikea, det var bare lykken, jeg var parat til bare at flytte ind i butikken med det samme, jeg fik sgu helt tårer i øjenene, da jeg så skiltet og vadede rundt i butikken i flere timer og bare rørte ved tingene, kald det bare hjemve, men jeg var solgt lige på stedet.
De havde en afdeling med svenske fødevarer, knækbrød og Ahlgrens biler og Marabou, behøver jeg at skrive, at jeg gik totalt amok, nej vel?
Det er med skam at jeg må tilstå, at jeg aldrig har været i en dansk Metrobutik, men i en kinesisk, det var absolut pragtfuldt, alle varerne stod bare der og kaldte på mig, en hel oksemørbrad på 2,5 kg til 200 RHM ca. 150 DK, som ovenikøbet kunne tygges, dejlige varer allesammen, som vi i Danmark tager for givet, men som i Kina er en sjældenhed og folk som vi, der har været her et stykke tid, ser frem til at løbe ind i.
Det var en meget begivenhedsrig dag og en temmelig dyr en af slagsen, men jeg skal aldrig mere tage god kvalitet for givet.

Stoffer og perler.

I Guangzhou, 2,5 timers bilkørsel herfra, ligger det største stofmarked, jeg endnu har set. Det er en 7 etager høj åben bygning, med alle slags stoffer, silke, uld, bomuld, nylon til ingen penge overhovedet, det er et ganske fortræffeligt sted og man kan kun beklage, at man ikke selv syer, men vi købte da en masse stof og fandt en dygtig skrædder, som kun skulle have ca. 200 RMH ca. 150 DK for at sy 2 skjorter til Claus og en kjole til mig, man er næsten helt flov ved tanken og det kan ikke være sidste gang, hun bliver benyttet.
Perlerne er også et syn for guderne, mit eget forhold til perler har altid været ret overfladisk, som alt andet der angår smykker, kan da godt lide dem, men alligevel har man altid nogle favoritter, man vælger og for mig er perler mest til gamle damer, men hold da helt op, hvor var der bare mange, mængden og forskelligheden slog mig næsten omkuld, du godeste hvor var der bare mange, sække fra gulv til loft i en 4 etager bygning, aldrig i mit liv havde jeg forestillet mig så mange perler, der blev naturligvis handlet lidt ind, til gaver derhjemme, da jeg jo endnu ikke selv er helt så gammel, at jeg er begyndt at gå med perler, kunne nu her nævne nogle som helt klart mener noget andet, men bloggen er min og jeg bestemmer.