Huafa Xin Cheng.

Huafa Xin Cheng.
Udsigten fra vores altan.

Lost City.

Lost City.

Zhuhai.

Zhuhai.
Massøren venter på kunder.

onsdag den 10. marts 2010

Små og store glæder.

Endelig blev det så de 2 mindste tur til at komme til Kina. De var helt bestemt længe ventet og vi har hygget os, kysset og krammet og oplevet en masse ting. Tina og Fru. Sørensen var så søde, at hente og bringe ungerne og det har været en fornøjelse, at have huset fuldt igen.
Vi lagde ud med at kigge lidt på vores eget område, byen og bade i poolen, selvom den faktisk er lukket i vinterperioden, det var ret så morsomt at se kineserene, standse op og bare glo på de mærkelige mennesker fra det kolde nord, der hoppede rundt i poolen og legede.
Vi tog en dag op til Ocean Hot Spring, der som navnet siger, er en masse varme kilder i ca. 30 forskellige pools, tilsat en masse sunde ting, kaffe, rødvin, mælk, tearapetiske olier, mudder og fisk, der spiser døde hudceller, uhm lækkert, men det kilder så meget, at flere af os kun satte fødderne i det, mens Claus, Silas og Fru. Sørensen var helt nede og vildt sunde bagefter.
Der var pools der varierede i varmegrader, alt fra 17 gr - 43 gr, meget spændende at opleve, måske skulle man tage en romantisk weekend derop???
Hong Kong er jo en by der skal opleves, når man er på disse breddegr.og så ligger Disneyland lidt udenfor og det var jo noget vi havde set frem til, vi er måske så meget sagt, for har man som jeg set 1 af slagsen, har man set dem alle. Jeg har været i Paris og det er ca. 10 gange større end i Hong Kong, men ungerne havde en dejlig dag og det var jo hovedsagen.
En shoppetur i storbyen med 2 trætte børn er ikke optimalt, så vi efterlod Tina og Fru. Sørensen i byen og tog ud til hotellet og spiste, hvilket nær var endt i en katastrofe, da Silas kom til at tygge i et syltet kirsebær i en kage og det fik maven til at vende sig, vi nåede kun lige akkurat på badeværelset inden han ofrede det hele, men før det var der nogle folk ved de nærliggende borde, der kom op af stolene i en fart, alt mens Claus kæmpede en indre kamp, for bare at holde på sin egen mad, han er jo lidt sart anlagt på det område og mænd er jo bare små drenge der er blevet lidt større.
Det er aldrig kedeligt med børn i nærheden...