Home sweet home.

Så er tiden kommet, hvor vi så småt er på vej hjem til hverdagen og alt det kendte, det har været en kæmpe oplevelse, at være her og leve sammen med kineserne, der er blevet slugt en masse kameler hen ad vejen, men det har alt sammen været lærerrigt og ganske nyttigt.
Vi har nydt, at have alle ungerne hernede de sidste 18 dage og der er blevet set mange nye ting, spist en masse fremmed mad og set mange nye mennesker. Vi har i samme periode passet kattene for Harry og Pauline og vi har fundet ud af, at de stadig er lige frække og ude på ballade, som at ødelægge toiletrullerne og alle rengøringssvampene og æde alt hvad der hedder brød og kager, men det er vel sådan de skal være og helt bestemt sådan, vi kan lide dem.
Den store udfordring kommer på onsdag, hvor vi skal 5 mennesker til Hong Kong, med alt baggagen og chekke alt ind på Grand Central Station, hvilket vi ikke har prøvet før, inden vi kan gå ud i byen og nyde alt hvad vi ser og hører, som før skrevet er det en dejlig by og det vides jo ikke hvornår vi igen kommer på disse kanter, så det er bare at nyde det hele en sidste gang, de 3 store skal med fly via Helsinki kl.00.30 og Silas og jeg tager et der går via London 7 timer senere, derfor har vi en overnatning i Hong Kong, men så er de jo hjemme, når vores kufferter skal bæres op på 2 sal og det er jo rart.
Claus skal blive 4 dage længere end os andre, kun for at tømme lejligheden, det er jo også rart at slippe for, men det ville da være en fordel at have ham med til Hong Kong, men intet er vel så svært, at det ikke kan lade sig gøre.
Vi glæder os alle til at komme hjem nu, se familien og vennerne, være sammen på en anden måde, men vi når lige hjem inden Tobias tager 14 dage til Frankrig og Cecilie 14 dage til Spanien, så man kan sige, at vi får en blød landing hjemme.
Til alle de trofaste læsere af bloggen er kun tilbage at sige, vi ses snart og tak for støtten.
Knus Annette.

Silas og Sushi.

Vi har et kæmpe supermarket her i Zhuhai, det hedder Vanguard og når vi handler stort ind, tager vi derind, der er gode varer, til stadig billige penge, det er så morsomt, at tage Silas med derind, for der er jo hele afdelinger med, kød, grønt, tørvarer og ikke mindst fisk, den dreng elsker bare fisk, levende som døde, når man i Kina vælger sine fisk, svømmer de jo stadigvæk rundt i et basin og de handlende står med et net og fisker dem op af vandet, det er altså noget der tænder Silas.
Vi har siden vi kom, hørt ganske ofte, at han elsker Sushi og så tænkte jeg jo, at det måtte han da godt få til frokost, hold da op siger jeg bare, han åd til han var ved at revne, godt for ham, det siges jo at være så sumdt, det er da bare for morsomt, at alle mine unger elsker fisk og hader rygning, totalt modsat af mig selv, men godt.
Noget andet vi har hernede er importeret Magnum is, så vores aftenhygge står som regel på film og is, måske ikke så pædagogisk korrekt, men fandens hyggeligt, så det kunne jo være grunden til, at jeg ikke taber mig i denne tid, men pyt med det, vi lever sgu kun en gang og hvem siger, vi alle skal være så tynde som bønnestager, ikke os vi vil hellere hygge.

Vejen til korset.

Hmm, jeg ved hvad I tænker, hvad har hun nu lavet?, men nej sådan er det ikke helt, jeg har bare indset, efter 7 mdr. i Kina ( virkelig hurtig hva?), at jeg ikke gider bruge min " sparsomme" fritid på at gøre rent mere, så jeg har altså fået en rengøringskone, en Ayi, som alle de andre expacts, hun er en sød ældre dame, som kommer 2 gange om ugen, gør rent og laver mad til os og det er bare fedt.
Min Ayi hedder Hai Jiao og da det ikke er til at udtale, hedder hun altså bare Hai, sindsygt nemt ikke? Hai laver typisk 4-5 små retter til os og det lyder ikke af så meget, men der er mere end rigeligt og hvis man har lyst til at invitere gæster, siger man det bare til hende og der er mad nok, så det er altså bare at kigge forbi, tirsdage og torsdage, I skal være mere end velkommen.
Det er slet ikke nemt at indrømme, når man tager fejl og jeg ved godt jeg altid har sagt, at en rengøringskone, bare ikke gør rent, som jeg vil have det, men vi er i Kina nu og jeg tror lige jeg overlever, de sidste 2 mdr.
Silas synes at Hai er sjov, men også lidt irriterende, for hun gør som alle andre her i landet, hun piller ham i håret og nusser ham, når han går forbi og alle jer, der kender ham ved jo hvor genert han er, så det er ikke kun lykke for ham her.

Antikmarked.

Så kom endelig dagen, hvor vi tog til det antikke marked, lidt udenfor byen, en kæmpe oplevelse i sig selv, det er bare at vælge, hvilke møbler du vil have, så bliver de leveret i de farver og former du ønsker, ha ha bare der er jeg allerede stået af, hvor meget antik er det så, det er altså sjovt, men der er rigtig mange fede møbler derude og skulle vi blive hernede, ville vi sikkert købe en masse ting.
Alle møbler i Kina er meget mørke og slet ikke noget, der passer til vores lejlighed hjemme i Helsingør, men meget smukke og kan godt forstå, at alle er vilde med møblerne, jeg selv er faldet for en reol og et lille skab, men vi har for det første møbler nok og for det andet, kan jo ikke få det med hjem alligevel, så det er bare at slå det ud af hovedet igen.
Selve stedet, hvor marked er bygget er næsten en hel by, kun med møbler, der er bygget op i forlængelse af et industri område, hvor de forarbejder alt træet, så det både ser og lugter gammelt, ganske interesant faktisk, men antikt er det nu ikke, men som man jo ynder at sige derhjemme, tro kan flytte bjerge og her i Kina bliver der troet, som bare fanden....

Negle og hår.

Rigtige kinesere med respekt for sig selv, får meget ofte ordnet negle og hår, flere gange om ugen, kan man se de samme mennesker, (og det er ikke fordi de alle ligner hinanden), sidde hos frisøren og enten få ordnet hår eller negle, som også er helt almindeligt, at frisøren fikser, dette gælder kvinder!!!
Mænd er en helt anden historie, fy for den da. Mændene og især dem der ikke arbejder særligt hårdt, taxichauffører og tjenere, sætter en ære i, at have så lange negle som muligt, vi taler her op til flere cm lange og de er ikke særligt rene, åhh det er så klamt.
Kineserne er normalt ikke ret behåret, ikke mange mænd har hår på brystet og ikke mange kvinder har hår på benene, sikkert heller ikke omvendt, men de hår de nu engang har fået, værner de stærkt om, ihvertfald mændende, alle deres skønhedspletter i ansigtet er fulde med hår, lange hår, de er ganske pænt barberet, men de kører meget fint udenom de lange duske og ligeså ofte sidder de offentligt og nuldre deres lange hår mellem fingrene, det er nok det mest underlige folkefærd, man kan forestille sig.
Silas er et vidunder i deres øjne, lyst hår og grønne øjne, de bliver nødt til at røre ved ham konstant og det er ikke hans livret, men det er jo også en måde at vænne sig til Kina på og han kommer efter det, lidt efter lidt.

Poolen eller ej.

Mens vi har været hjemme på ferie, er der blevet lavet nye regler med hensyn til poolen, kineserne tror åbentbart at diverse sygdomme sidder i håret, for nu skal alle bære badehætter, man skal ikke gå under bruseren mere, skide være med at man både har sur røv og armsved, det eneste der tæller er, at man vasker sine fødder og så ellers tager sin badehætte på, de er fandme utilregnelige.
Claus har købt badehætter til os alle og både ham og Silas bruger dem, men når man kender mig og min hovedfacon, så kan I jo gætte 2 gange, om jeg er færdig med at bade i poolen, til de tvivlende kan jeg hermed fortælle, at JA det er jeg i den grad.
Vi bliver færre og færre hernede expact altså, i takt med at kontrakterne udløber og folk skal enten hjem, eller til andre dele af verdenen for at arbejde, det er jo selvfølgelig lidt kedeligt, men så må man jo bare tage godt imod de nye der kommer og hvis man orker det, skabe nye venskaber, det vil jo altid være muligt, at holde kontakten ved lige via både mails og telefonisk, måske man også vil være så heldig engang ,at komme andre steder hen i verdenen, bare for at besøge sine venner, man har da lov at håbe...

Mug og klor.

Jeg siger jer bare, mug er heller ikke mig, alt mugner hernede.
På grund af fugten, der er ca. 90% både dag og nat, er det næsten umuligt at undgå mug, vores kufferter er angrebet og nogle af Claus`s jakker, tasker og kort.
Der vi kom herned fra begyndelsen af, fik jeg tilbudt en rengøringskone, men det er ikke noget jeg nogensinde har brugt, hverken hjemme, hvor der trods alt er 6 mennesker at gøre rent efter, så jeg mente jo helt klart, at den smule rengøring, der måtte komme efter 2 mennesker var til at overkomme, sandheden er jo nok nærmere, at ingen ville kunne stille mig tilfreds på det område, jeg er en smule kritisk og ja ja kald mig bare hysterisk, men vi har jo alle vores egen måde at klare tingene på og min er jo klart den bedste, for mig altså...
Men nu er jeg så ved at gå amok på muggen og ville næsten ønske, at der var en anden der kunne kæmpe med alle de badeværelser, men jeg giver sjældent op, så i går var der krig, 4 timer, 2 liter klor ( faktisk er det ikke klor, men det Amerikanske Bleach ) en lettere omtåget brandert ( dog kun af dampene ) og en sindsyg øm skulder senere, var det ene badeværelse igen til at være på.
Det er muligt, at kineserene ønsker at være miljøvenlige, men de er kun kommet til rengøringsmidlerne, de er absolut ikke en skid værd, alt hvad vi kender hjemmefra, Ajax, Salmiak spiritus og Klorin og Eddikesyre, findes bare ikke her overhovedet, sygt men sandt, alt hvad man kan få er enten fra Kina ( naturligt nok, men ikke til at læse sig til ) eller fra USA og det virker bare ikke særligt godt.
Nå skidt, det går jo nok alligevel, men savner altså lidt en maid.

Myg og andre møgdyr.

Efter 1 måned hjemme, hvor det i mellemtiden har været regntid hernede, døjer vi en hel del med myg, der er klækket, de er stort set både usynlige og lydløse, vi hverken ser eller hører dem, men hver morgen har vi et nyt stort stik, hjemme bliver jeg sjældent spist af myg, men her lader de til at holde meget af mig.
Claus ankom en uge før os og tak for det, for mens vi har været hjemme, er der et lille firben der er flyttet ind i lejligheden, ikke at vi har set den, men den har bare tisset alle steder, på bordene, i frugtskålen, under sofaen og diverse andre steder.
Vores faste kakkelak, der bor i køkkenskabet er her endnu, men vi har en aftale om, at den ikke kommer frem i lyset, når jeg er her.
Kryb er altså bare ikke mig. Jeg er slet ikke så modig som Pauline, hun piller ved alt, frøer, slanger og firben, klamt siger jeg bare.
Silas er blevet udstyret med en fluesmækker, så må han selv slå det klamme ud af kurs.
Han hygger sig ellers, laver lektier til den store guldmedalje, det ligner ham ikke, men måske han er begyndt, at få lidt forståelse for at det faktisk er en nødvendighed, vi håber...

Stress og jag.

Ja så blev det jo d. 1 april og Claus`s første  kontrakt udløb, så vi skulle hjem en tur inden den nye kontrakt trådte i kraft, dejligt, for Claus har jo slet ikke været hjemme siden oktober sidste år, men hold da op hvor har vi bare haft travlt.
Vi har besøgt venner og familie, haft børnene, tømt hus, været til et dejligt sølvbryllup, flyttet om, haft håndværkere og handlet ind, konstant syntes vi, 8-10 liter mælk hver gang, det er ikke det sjoveste, men ting der skal gøres. Askeskyen fra Island forhindrede Claus i at komme afsted til tiden, men vi andre hyggede os med at have ham hjemme lidt ekstra.
Vi har sagt ja til 3 mdr. længere i Kina og ungerne glæder sig til en ekstra tur. Silas lægger ud med at tage med mig d. 1 maj og de 3 store følger efter, når de får sommerferie.
Silas tager børnehaveklassen igen næste år. Jonas er blevet optaget på HTX. Tobias er blevet skrevet op til sin egen lejlighed. Cecilie er taget en tur til Kreta, for at fejre sin mormor og morfars guldbryllup. Moms skal opereres for sin knude d. 3 maj og vi glæder os til, at hun bliver helt rask.
Tror ungerne har nydt, at vi har været hjemme så længe, men tror faktisk også de glæder sig til, at vi tager afsted igen, de mener som altid, at vi ryger for meget og gør for meget rent.
Det har været dejligt, at være hjemme, men ferie er det ikke...

Tiggerene i Zhuhai.

Tiggere er et stort problem, alle steder i verden også i Zhuhai, men efterhånden har vi lært, at enten spotte dem på lang afstand eller bare undgå dem.
De findes i alle afskygninger og de er meget snu, der er mødre som slæber rundt på sovende børn på alle tider af døgnet, de fleste kan jo ikke stå for et sovende barn, som sikkert er sultent, der er gamle damer, som går rundt med en plastikkop og prikker til folk hele tiden, skide irreterende, især når ordet " NEJ" ikke findes på kinesisk, men disse ynkelige mennesker er faktisk proffesionelle tiggere, der er udsendt af Mafiaen, så der er ingen grund til at have ondt af dem.
Vi har da vores favorit, han er så sød, aldrig tigger han, han siger bare " Hallo" og vinker til os, bukker og skraber, hver gang han får en smøg og det gør han hver gang, han er det gladeste menneske, helt skaldet og med det sødeste grinende ansigt, men fotosky som bare pokker.
Det lyder som om vi ikke giver nogle noget, men det er ikke rigtigt, vi giver de fattige, bare ikke penge, vi giver dem mad og det bliver de som regel meget glade for og vi ved jo, at det ikke falder i de forkerte
hænder.
Vi ved jo godt, at hver gang vi handler støtter vi de grimme drenge, men sådan er det jo her og det er jo bare at leve med det, hvem ved hvad vi egentlig støtter derhjemme???

Små og store glæder.

Endelig blev det så de 2 mindste tur til at komme til Kina. De var helt bestemt længe ventet og vi har hygget os, kysset og krammet og oplevet en masse ting. Tina og Fru. Sørensen var så søde, at hente og bringe ungerne og det har været en fornøjelse, at have huset fuldt igen.
Vi lagde ud med at kigge lidt på vores eget område, byen og bade i poolen, selvom den faktisk er lukket i vinterperioden, det var ret så morsomt at se kineserene, standse op og bare glo på de mærkelige mennesker fra det kolde nord, der hoppede rundt i poolen og legede.
Vi tog en dag op til Ocean Hot Spring, der som navnet siger, er en masse varme kilder i ca. 30 forskellige pools, tilsat en masse sunde ting, kaffe, rødvin, mælk, tearapetiske olier, mudder og fisk, der spiser døde hudceller, uhm lækkert, men det kilder så meget, at flere af os kun satte fødderne i det, mens Claus, Silas og Fru. Sørensen var helt nede og vildt sunde bagefter.
Der var pools der varierede i varmegrader, alt fra 17 gr - 43 gr, meget spændende at opleve, måske skulle man tage en romantisk weekend derop???
Hong Kong er jo en by der skal opleves, når man er på disse breddegr.og så ligger Disneyland lidt udenfor og det var jo noget vi havde set frem til, vi er måske så meget sagt, for har man som jeg set 1 af slagsen, har man set dem alle. Jeg har været i Paris og det er ca. 10 gange større end i Hong Kong, men ungerne havde en dejlig dag og det var jo hovedsagen.
En shoppetur i storbyen med 2 trætte børn er ikke optimalt, så vi efterlod Tina og Fru. Sørensen i byen og tog ud til hotellet og spiste, hvilket nær var endt i en katastrofe, da Silas kom til at tygge i et syltet kirsebær i en kage og det fik maven til at vende sig, vi nåede kun lige akkurat på badeværelset inden han ofrede det hele, men før det var der nogle folk ved de nærliggende borde, der kom op af stolene i en fart, alt mens Claus kæmpede en indre kamp, for bare at holde på sin egen mad, han er jo lidt sart anlagt på det område og mænd er jo bare små drenge der er blevet lidt større.
Det er aldrig kedeligt med børn i nærheden...

Vejret i Østen.

Dette indlæg kommer til at handle om, alle de forskellige vejrfænomener, man kan opleve i Østen. I september lige før jeg kom, var her en tyfon, alle danskerne flyttede deres børn ind i forældre soveværelserne, da ruderne i deres egne værelser buede indad og tyfonen rasede vildt udenfor, terrassemøbler blev kastet ned fra altanerne og mange palmer blev revet op med rod, det var meget voldsomt og som dansker ikke noget vi er bekendt med.
Her er også mange slags regn, det typiske regn, som vi hader og forbander i Danmark, heldagsregnen, men her er også yellowrain, der kan vi tale om at regne, det står bare ned i stænger og alt bliver oversvømmet, ikke særlig sjovt at befinde sig udenfor.
Værst af alle de typer regn er blackrain, taler vi om at det står ned i stænger ved yellowrain, kan vi her tale om lårfede stråler, man kan ikke gå udenfor, for regnen slår for hårdt og der er ikke konstrueret regntøj til det fænomen, selv kineserene holder sig indedørs, alle blomster bliver slået ud og alt drukner, men som altid er det kun en kort periode, at vejret bestemmer.
Kineserene er nogle sjove skabninger, for lige så snart de kan, er de på gaden for at rydde op, så 6 timer efter tyfonens rasen, var her ikke et spor efter den.
Zhuhai er et sumpområde og bjergene er som regel pakket ind i tåge, men når her er 25 gr. om dagen er her også 25 gr. om natten.
Vi holder nu mest af solen, som de fleste danskere, men sjovt nok at se regnen i alle afskygninger.

Rundt og omkring.

Når man sådan bare går rundt og kigger på området, opdager man nye steder hver gang, det er meget morsomt, at se nye ting og andre mennesker, bare et par km herfra.
Denne gang har vi været et sted, som vi bare kalder Huafa th, da området ligger lige til højre for vores område og vi ikke ved hvad det hedder rigtigt, men det var lige så inspirerende, som feks Wanzai området, vi så både børn der tissede og meget mere på gaden, mænd der dansede, Claus så en død rotte og vi så en hund, der havde fundet en halv stegt kylling og som gravede den ned, alt mens den holdt øje med os, for tænk, hvis nu vi havde tænkt os at stjæle den fra ham, det var bare så sødt.
Vi så også en baby, der passede butikken for forældrene, mens de lavede mad, nej men det så faktisk sådan ud, måtte jo bare tage en masse billeder af den lille fyr.
Claus var i shopping humør i går og høsten blev til 7 sommerkjoler og 2 bluser, til mig altså, han kan jo ikke passe dem og ser sgu ikke så godt ud i lårkort, men dejligt er det jo altid at få fyldt skabet op.
Det lyder jo som om jeg bare får hele tiden, det gør jeg også, men det koster næsten ingenting, vi gav 500 RHM det er kun 375 DK og så er sommerklunset hjemme, dejligt...
Hmmm bliver nok nødt til, at købe en kuffert mere, skidt.

Paraboler og boybands.

Det er jo ingen hemmelighed at Kina er censurens land, den lever i bedste velgående, så vi har en kæmpe fladskærm, med ikke mindre end 48 kanaler, alle kinesiske selvfølgelig, paraboler findes, men de er forbudte, ha ha det har vi grinet meget af, men så er det jo godt, at DVD erne er opfundet til 10 RHM stykket 7,50 DK. Der er købt mange film, serier og ikke mindst musik og her er det så, at man lægger mærke på forskellen på mænd og kvinder.
I begyndelsen købte vi meget af det nye musik, Rihanna,  Pink, noget der fænger øret og som man kan danse til, vi danser en del og elsker det begge to, men nu køber vi meget af det ældre musik, stadig dansemusik, bare lidt ældre.
Det sjoveste var en dag, hvor vi købte musik og jeg tager noget Westlife, Take that og Boyzone ned af hylden og Claus bare griner af mig i flere dage, typisk kvindemusik, vi køber det kun fordi de drengerøve ser godt ud, en meget moden og maskulin anskuelse, synes jeg, men altså sådan blev det og jeg nyder hvert et album.
Men det mest underlige er, at Claus virkeligt er begyndt, at holde af de boybands og af egen fri vilje lige så ofte høre dem, som jeg selv, sødt ikke?
Michael learns to rock er enorme hernede og det bliver måske det næste, han skal lære at holde af.
Uhh det er skønt at være dronning....

Kinesisk nytår.

I morgen og 4 dage frem, fejrer kineserne nytår og hold da helt ferie, det er det de gør, med pomp og pragt, alle steder er der pyntet op til nytåret, det er den eneste ferie de har på hele året og så undrer det jo os nord fra, hvorfor i alverden de gider, at smide alle de penge ud til pynt, når de alligevel rejser herfra, men jeg siger jer her er rødt og guld farvet alle steder, så man er lidt på den hvis man ikke bryder sig om disse farver.
De køber vildt ind, næsten som os andre til jul, men helt andre ting end vi giver hinanden, de giver mange fødevarer, nødder og slik, som bestemt ikke smager af slik og kager i alle afskygninger, samt en masse købmandskurve, pudsigt nok er ingen af dem stresset, alle er glade og tilfredse og alt går i samme tempo, som det plejer.
Vi har lige været nede og handle og stod i kø i 20 min, det er mere end rigeligt for min tålmodighed, især når damen som pakker ens varer ( det gør de alle steder ) ikke stiller dåserne op, men lægger alt ned og posen bliver rund og umulig at bære hjem, det eneste man kan sige til det er, hun bliver aldrig ansat i Netto, med det tempo hun holder sig, men det er nu også rart, at se tingene gå langsomt og alligevel glide, det er nok bare os der skal tage den med ro, det er vi bare ikke vant til vel?

Hjemme og ude.

Efter 4 mdr. i Zhuhai, kom turen så til en lille tur hjem for mig, hjem og være lidt mor for ungerne en lille uges tid, hold da op, man blev jo næsten helt stresset, fik da kysset og krammet alle 4 unger, men brugte ellers det meste af tiden på, at handle stort ind, skabe blev fyldt på ny, vasketøjskurvene havde bund og et par venner blev besøgt, men for dælen da, hvor går sådan en uge bare hurtigt.
Jeg ankom mandag aften og blev hentet af moms og Tobias i lufthavnen, det var skønt, allerede tirsdag, skulle jeg køre bil første gang og sneen væltede ned, jeg havde ikke kørt bil i 4 mdr. shit, jeg var kun en halv time om at grave bilen ud, men ud kom den da og kørslen gik da også fint, men det er ikke lige det vejr man har lyst til, at starte med at køre i.
Det var superdejligt, at være hjemme, men der er helt bestemt også dejligt i Zhuhai og nu er der kun 2 uger til Silas og Sille kommer ned til os, tror faktisk også de trænger til ferie, det var ikke den store lyst, til at komme ud af fjerene, der prægede dem om morgenen.
De kommer lige til det gode vejr, der er lovet 28 gr i vejrudsigten, den kommende tid.

Hong Kong.

Til ære for Ulla og familien, kommer her et indlæg om Hong Kong, den skønneste by i verden, set med mine øjne. Hong Kong har mange særværdigheder, en af dem er The Peak, som hvis man er glad for højder, er et must at se, jeg er som bekendt mere interesseret i landjorden og den er mangfoldig i byen. En af de største shoppinggader er Nathan road, alt kan man få og det er billigt og så er de fleste ting ægte, ikke som vi i Zhuhai siger ægte kopier, men ægte varer, når man så omregner fra danske kroner, HK dollaren står i 0,65, ja så sparer man altså mange penge.
Tør man som os, bevæge sig bare lidt rundt på egen hånd, så skal man ikke ret langt fra de store gader, før man pludselig befinder sig i noget, der helt bestemt minder om det gamle Kina, det er ganske pragtfuldt, Hvis man feks. går et stykke forbi Kowloon park, ned mod Ferrystreet og så besøger de små sidegader på højre side, så er der Kina for alle pengene og der er så mange synsindtryk, at cameraet ivrigt må benyttes. Der er desuden museere, parker, templer og hvis man er det humør, gader med brudeudstyr, der er kort sagt alt i Hong Kong.
Husk de kører i venstre side, som både englænderne og som de gør på Macau, lidt forvirrende i starten, men man kommer hurtigt efter det. Der er absolut ingen grund til at frygte Hong Kong ved nattetide, det er mere trygt end i en storby i lille Danmark. God fornøjelse.

Gågaden.

Gågaden eller som den er blevet ømdøbt til " walkingstreet ", meget originalt, er også et dejligt sted at handle, det er som strøget derhjemme, bare billigere, men med de gode butikker, ret profesionelle ekspedienter og et hyggeligt shoppested.
Også i gågaden er der barer og restauranter, men mange af dem er udendørsserveringer og det kræver ikke mindst godt vejr, at besøge dem, knap så morsomt, når regnen vælter ned.
Barerne er virkelig noget for sig selv, små intermistiske blikkasser, hvor pigerne serverer alt drikkeligt mellem himmel og jord, sikkert også andet, men det har jeg ikke benyttet mig af, dog undre jeg mig meget over, at de alle kender min kærestes navn og at de jævnligt kalder på ham, " hello Claus come over here". Ideen med disse blikkasser er jo, at trække penge ud af tørstige folk, men når pigerne skal drikke sammen med os, bliver det meget hurtigt til mange genstande for en ung pige, ikke så fedt at tænke på, at man på den måde hjælper hende til at blive alkoholikker, men som sagt kan vi kun leve i denne verden på godt og ondt.
Der er et andet sted, som vi plejer at drikke en øl eller 2, en dejlig udendørsservering, hvor de har en masse lokalt mad, tarme, blæksprutter, kødboller, pølser og hønsefødder, behøver jeg at sige, vi drikker kun dernede, nej vel...

Undergrunden.

Undergrunden behøver et helt afsnit for sig selv, da man slet ikke forestiller sig, hvor stort og uvirkeligt alt dernede er. Det er et sted, som navnet siger under jorden hvor, hvis jeg skal skyde på et antal butikker, må ligge på et godt stykker over 500, man skal her huske på, at hver en ledig plet, bliver udnyttet og brugt på en for kineserne, meget fornuftig måde, nemlig en butik.
Undergrunden er i 3 plan med neonlys og restauranter og modebutikker samt krimskrams.
Der er mange forskellige, men også mange ens, man skal vide hvad man går derned efter og så skal man kunne " prutte ". Det bliver jeg aldrig mester i, men det er da blevet bedre. Reglen man går efter er simpel, beder de om 100 RMH, ender du på 33 RMH altså en trediedel, lyder jo nemt nok, men altså helt ærligt, så synes jeg jo at selv startprisen er billig, ved jo godt at alt er kopivarer, men når man er ligeglad med mærkevarer, er 75 RMH da billigt for et par jeans. Claus er en " kanonprutter", hvis de ikke bider på krogen første gang, laver han bare " gå væk tricket " og så kommer de løbende efter ham, det ender så med at han får varerne til den rigtige pris, ja og jeg må bare leve med, at jeg aldrig bliver økonomiminister, øv øv.
Undergrunden er klart et besøg hver, hvis man er i nærheden alligevel.

Smoggen og luftfugtigheden.

Så kommer jeg til at berøre et ikke så rart emne, her i Kina, nemlig den uundgåelige smog, den er her og den er til tider så tyk, at man kan føle den fysisk. Vi har som mange andre hernede, marmorfliser på både altanerne og indefor og en masse glasoverflader, meget nemt at se når der trænger til en rengøring, men ret så skræmmende, når kludene er helt sorte af smog og når man ikke kan se ud af vinduerne, fordi de er helt tåget, man kan naturligvis også mærke det i lungerne, så har I i forvejen dårlige lunger, så glem Kina, som et rejsemål.
En anden ting vi nordboer kæmper med, er luftfugtigheden, den er også til stor debat, vi har i perioder haft op til 96% fugtighed, det siger måske ikke alverden, men når man tørrer køkkenbordet af kl. 8 om morgenen og det stadig er vådt kl. 14, eller når vasketøjet hænger ude i 2 dage og er mere vådt, end da det kom ud af maskinen, så kan man tale luftfugtighed så det batter, der er derefter ikke andet at gøre, end at hænge vasketøjet foran varmeapparaterne og forsøge igen dagen efter.
De fleste kinesere holder sig inde døre i dagtimerne, men når mørket bryder frem er alle unge som gamle, på gaderne og især på legepladserne med børnene, det har naturligvis noget at gøre med både, smoggen og luftfugtigheden og solen, når den er her, ingen kineser med respekt for sig selv, er solbrune, tværtimod, de er kridhvide, det er nemlig fint i Kina.

Sundhed og personlig pleje.

I Kina kan man få alt, de går virkelig meget højt op i sundhed, ikke noget vi umiddelbart forbinder med Kina, men alle steder ser man apoteker, hvor man serverer sundhedste, bare du medbringer en beholder, kan du frit tanke te, det smager absolut af ingenting, men Kineserne tror på at det er sundt og tro kan som sagt flytte bjerge.
En anden ting de går op i er personlig pleje, massage, pedicure og alt det vi i Danmark ser som en luxus.
Det er jo klart en af de ting jeg har benyttet mig af, mens jeg har været her, 2 gange om ugen " trænger " jeg altså sådan til massage, ha ha, der er alle former for massage, olie, sten, thai, full body, som inkludere brysterne, for dælen da også, jeg har fået 3 børn, men aldrig har jeg oplevet større smerte end, da jeg fik brystmassage, fy for den lede da og inden I begynder at kigge efter billederne af den seance, kan jeg berolige jer med, de er ikke eksisterende.
Vi har da også prøvet ansigtsbehandlingen, der stort set bare var en bunke cream, de væltede ud i fjæset på os, men først efter en fotoseance, hvor 10 piger kom væltende ind i rummet, med 2-3 mobiler hver, kun for at tage billeder af de underlige hvide mennesker, jo jo man bliver udsat for sjove ting her i Kina.
Samtidig ser man tit de indfødte gå rundt med mundbind, da de er megabange for sygdomme udefra, virkeligt underligt. Mine fødder er foresten dejlig bløde, efter en pedicure.

Macau contra Kina.

Claus går i øjeblikket til tandlægen en gang om ugen pga en rodbehandling, det gør man bedst i enten Hong Kong eller på Macau og vi har så valgt Macau, jeg følger som regel med, så udforsker vi Macau samtidig og har det sjovt.
Macau er jo næsten som Portugal, man føler næsten er man faktisk er i Europa og så har de store flotte bygninger og casinoere og ikke mindst Macau Tower, en inponerende flot bygning, hvor mange ting udspiller sig, bla. Bungy jump, skywalking og Mastclimb, desuden er der biografer, teater og konferencelokaler og en restaurant, der kører den ene vej med en buffet, der kører den anden vej, meget smukt og en oplevelse værd.
Vi har siddet i restauranten, mens de på den anden side af ruden, sprang Bungy jump, hvis man kender mig og min skræk for højder, vi var altså 60 etager oppe, så kan I sikkert godt forestille jer, hvilket chok jeg fik, da jeg ud af øjenkrogen, så en gut give fanden i det hele og bare springe ud i den blå luft, jeg troede jeg ville flå dugen af bordet af bare rædsel og følelsen af mavesækken der når halsen på under 1 sekund, er ikke den bedste reklame for mig og min skræk, men det lykkedes mig omsider at få sækken under kontrol og siden overbevise mig selv om, at det helt bestemt var en oplevelse og en erfaring rigere jeg på kort tid blev.

Guld og grønne skove.

Når man sådan sidder og gennemlæser disse blogs, kan det nemt komme til at lyde, som om vi ikke ejer en eneste bekymring i verden, men det er så langt fra sandheden, som man kan komme, men en ting er at have sine tudeture, en anden er, at abstaherer fra dem og ikke komme til at lyde som en der har fortrudt, det har jeg bestemt ikke, ville faktisk ikke have undværet et minut af alt dette, men fuck hvor er det svært at undvære sine unger og give dem løfter, man ikke er i stand til at overholde alligevel.
Det er frygteligt, at skuffe andre mennesker og især dem der står ens hjerte nær, vil jo gerne redde hele verden, men kan kun leve i den, som alle andre på godt og ondt.
Venskaberne kommer og går, som de altid har haft til vane, men må trods alt sige, at vi har fundet nogle virkelig gode venner hernede og det er en altid en trøst, at have gode venner, når man syntes at det hele ramler, folk der ikke dømmer en, uden først at prøve at forstå bagrunden, det er sgu guld værd.
Hverken Claus eller jeg aner noget om hvordan, vores fremtidige arbejdsliv ser ud derhjemme, men det dyrebareste guld er vores tilsammen 4 unger, der venter på os derhjemme. hold ud unger, vi elsker jer.

Ikea og Metro.

I Guangzhou ligger der også en Ikea, som jeg besøgte, det skal ikke være nogen hemmelighed, at derhjemme er Ikea helt bestemt en af mine favoritbutikker, jeg elsker den simpelthen, alt kan man jo få og for mig er det god kvalitet jeg har fået, men hernede, så langt hjemmefra og se en Ikea, det var bare lykken, jeg var parat til bare at flytte ind i butikken med det samme, jeg fik sgu helt tårer i øjenene, da jeg så skiltet og vadede rundt i butikken i flere timer og bare rørte ved tingene, kald det bare hjemve, men jeg var solgt lige på stedet.
De havde en afdeling med svenske fødevarer, knækbrød og Ahlgrens biler og Marabou, behøver jeg at skrive, at jeg gik totalt amok, nej vel?
Det er med skam at jeg må tilstå, at jeg aldrig har været i en dansk Metrobutik, men i en kinesisk, det var absolut pragtfuldt, alle varerne stod bare der og kaldte på mig, en hel oksemørbrad på 2,5 kg til 200 RHM ca. 150 DK, som ovenikøbet kunne tygges, dejlige varer allesammen, som vi i Danmark tager for givet, men som i Kina er en sjældenhed og folk som vi, der har været her et stykke tid, ser frem til at løbe ind i.
Det var en meget begivenhedsrig dag og en temmelig dyr en af slagsen, men jeg skal aldrig mere tage god kvalitet for givet.

Stoffer og perler.

I Guangzhou, 2,5 timers bilkørsel herfra, ligger det største stofmarked, jeg endnu har set. Det er en 7 etager høj åben bygning, med alle slags stoffer, silke, uld, bomuld, nylon til ingen penge overhovedet, det er et ganske fortræffeligt sted og man kan kun beklage, at man ikke selv syer, men vi købte da en masse stof og fandt en dygtig skrædder, som kun skulle have ca. 200 RMH ca. 150 DK for at sy 2 skjorter til Claus og en kjole til mig, man er næsten helt flov ved tanken og det kan ikke være sidste gang, hun bliver benyttet.
Perlerne er også et syn for guderne, mit eget forhold til perler har altid været ret overfladisk, som alt andet der angår smykker, kan da godt lide dem, men alligevel har man altid nogle favoritter, man vælger og for mig er perler mest til gamle damer, men hold da helt op, hvor var der bare mange, mængden og forskelligheden slog mig næsten omkuld, du godeste hvor var der bare mange, sække fra gulv til loft i en 4 etager bygning, aldrig i mit liv havde jeg forestillet mig så mange perler, der blev naturligvis handlet lidt ind, til gaver derhjemme, da jeg jo endnu ikke selv er helt så gammel, at jeg er begyndt at gå med perler, kunne nu her nævne nogle som helt klart mener noget andet, men bloggen er min og jeg bestemmer.

Drengene og Zhuhai.

Så endelig ankom de store fra kolde Danmark, efter en meget lang tur, ca 19 timer var de undervejs, glade men trætte. Vi lagde ud med en dejlig nytårsaften på et 5 stjernet hotel, med alt hvad hjertet kunne begærer, Claus havde overrasket os, sammen med 25 andre mennesker var vi blevet indlogeret i en kedelig by, men med det fedeste hotel.
Vi har spist alt fra typisk dansk mad, til det mest exotiske fra alle andre dele af verdenen, været i Macau og i Wanzai, hvor de fik set alle mulige og umulige slags fisk og alle mulige slags mennesker, meget lokalt og meget spændende, de har helt bestemt fået en på opleveren hernede, men dejligst af alt, har dog været bare at se dem, kysse og kramme dem, helt vildt hvor meget man kan savne, når de ikke er inde for rækkevidde.
De store minus i julen, var at Silas blev indlagt med SSSS, en skrækkelig hudsygdom og måtte ligge i isolation, stakkels lille fyr, så er man bare langt væk, når man bor i Kina.
Han kom gudskelov over det, men nemt har det da ikke været.
Venter bare på at tage revance med kyssene til ham, til vi henter ham og Cecilie til februar, men så skal de også få...

Skoene og Claus.

Bliver da lige nødt til, at fortælle om den dag, da Claus sendte mig afsted for, at købe et par sko til ham. Det var en oplevelse af rang.
Jeg tog i Duty free mall, da de jo nok har de bedste ting, ha ha men ikke de billigste. Da jeg langt om længe fandt et par sko, jeg kunne lide og bad om dem i str. 45 ,var de ved at falde bag over af forbavselse, til sammenligning kan jeg fortælle at kineserne måske sniger sig om i str. 40, der er ikke mange store kinesere, nå men jeg foresatte derudaf og endelig efter 2 timer, var heldet med mig og sørme ja, de havde et par pæne sko i str. 45, sorte med snørre, lige som han ville have dem. Clarks, rigtige flotte sko. Pris: 1750 RHM. ca 1500 DK.
Tak skal du bare have, måtte jo bare fortælle ham derefter, at godt nok får jeg meget, både tøj og sko, men jeg købte 7 par Jeans til 400 RHM ca. 300 DK og får støvler til ca. 75 RHM parret ca. 60 DK.
Tror det er sidste gang, jeg bliver sendt ud og købe sko til Claus.
Det er altså ikke alt der er lige billigt i Kina, husk det hvis I kigger forbi!!!

Julen med terroristerne.

Ja, så kom julen til Zhuhai, her er fint pyntet op i hele byen og alle tjenere er enten iført juledragter eller bare nissehuer, men hyggeligt er det.
Vi havde bare planlagt en stille juleaften, kun os 2 gamle, lidt levende lys og gammeldags hygge, men blev i stedet inviteret over til Johnny og Marianne, sammen med 2 andre par og alle deres børn, så vi var 8 voksne og 6 børn og det var så dejligt, skøn dansk julemad og et besøg af selveste julemanden, ungerne var imponeret og en dejlig aften endte først ved 2 tiden om natten.
Vi har sagt ja til at være kattesittere indtil d. 10 januar, da Harry og Pauline er i USA og killingerne er jo så søde og nemme!!!
Allerede d. 22 fik vi terroristerne over, de begynder kl. 05 om morgenen med at bide Claus i tæerne, så går den vilde jagt ellers derudaf et par timer, de stjæler smøret på brødet, går på bordet og hugger dellerne, kradser i sofaen, sover i kattebakken, leger med blomsterne og træder i vandet, de burde drikke af og tramper rundt på pc`en, mens man skriver, bider i ledningerne, snorker lystigt på DVD´en og gemmer sig de mest underlige steder, når man så endelig er ved at panikke vildt over ikke, at kunne finde dem, hører man dem meget svagt inde i køkkenskabet, jo her godt nok gang i de små.
Sjovt nok fik vi at vide, at det var 2 hunkatte de havde købt, men selvfølgelig blev de taget ved næsen der også, det var faktisk meget morsomt, at fortælle dem i USA, at den ene var en HE og ikke en SHE og ved endnu ikke om de er kommet sig over chokket, men søde er de jo, de små!!!

Trafikken og sproget.

Trafikken her er et mareridt af dimensioner, tro mig når jeg siger mareridt er det altså ikke løgn, de kører som død og helvede, alt for stærkt og uden regler af nogen slags, det drejer sig bare om at komme først, de vigtigste redskaber på bilen er speederen og hornet og begge dele bliver brugt lige meget, fodgængerne springer bogstaveligt talt for livet hver gang, der er en bil i sigte og det er der hele tiden. Taxier er for os helt uundværlige og vi bruger dem flittigt, men det er ikke helt nemt, især når man ikke taler samme sprog.
Når man så som udlænding, hele tiden får at vide, at man skal tale deres sprog og være integreret, som vi danskere ynder, at fortælle alle andre at vi jo er, det er en fed løgn, sproget er ikke noget sprog, men tilbage til det oprindelige her, sætter sig ind i en taxa og siger, tror man selv, på flydende kinesisk " Huafa Xin Cheng " og chaufføren knækker sammen af grin og fandme griner alle 8 km hjem, så er der noget der ikke stemmer helt.
Hvor stor sandsynlighed er der forøvrigt for, at lille mig i en by på 1,5 mill indbyggere, hvoraf ca. 20.000 er taxachauffører, kommer til at kører med samme grinebidder op til flere gange, ikke stor vel? men ikke desto mindre, jo det er sket ikke mindre end 4 gange, han er altså en belastning.

Tyvebander og kællingen.

Alle der kender mig personligt, ved at jeg har stemme som en skærebrænder, det har til tider været lidt anstrengende, men hernede er der intet, der er så skidt at det ikke er godt for noget andet, som feks. da jeg var udsat for et tasketyveri, på vej ind på en restaurant og ikke kunne få tasken med ind af døren, da der hang en 15 årig kineser fast i den anden ende, jeg reagerede ved at åbne munden og ud af den kom der en lyd, der kunne få selv Formand Mao til at vende sig i graven og knægten blev så forskrækket, at han tabte min pung og ikke fik taget noget som helst, det var en oplevelse, der var af de mindre gode, men det er jo rart at kunne tage vare på sig selv, kun med sin stemme.
Claus styrtede derefter bag ham og løftede ham op i en arm, mens knægten skreg ok ok ok og tilkaldte dermed resten af tyvegruppen, der gjorde sig klar til angreb, men mere blev det gudskelov ikke til.
Dette lille optrin resulterede i, at vi nu nyder en vis respekt i området hvor det skete, det er da meget godt gået, af en skærebrænderstemme.

Kinesere og manerer.

Hvem har opfundet manerer? en kanon opfindelse forøvrigt, bare synd at så mange millioner kinesere ikke aner hvad det er.
Alle spytter, nej det er ikke det rigtige udtryk, snotter og det er big time på gaden, i butikkerne, i taxierne, på restauranterne, ja alle steder, de største, mest ulækre, slimede snotklatter, der bare venter på at ens sko, skal komme i kontakt med dem, det er da det mest klamme jeg nogensinde har oplevet, det værste var dog, da vi en dag tog en taxa, den var en varm dag og alle vinduerne stod åbne, vi sad på bagsædet og chaufføren trak en kæmpesnotter i land og så naturligt som noget, bare fyrede den af ud af vinduet, 10 cm fra mit ansigt.
Hvis jeg kommer i spjældet hernede er det grunden, for fanden da, så opfør jer dog ordentligt, jeg var først dybt chokkeret og siden satte det almindelige jeg ind og jeg blev eddertosset.
Det er muligt, at der er danskere der ikke kender til Emma Gad, men tro mig, der er helt bestemt flere kinesere.
Det er da ok, at stå i en kø og der er voksne, der lige slipper en lille vind, men snotning er ikke ok, for mig.

Toiletterne.

Som nogle af jer allerede har læst på mail, er her toiletter som kun er huller i jorden, de såkaldte tyrkiske toiletter ( hvorfor tyrkiske, har tyrkerne opfundet dem? ) de er ikke de nemmeste i verden at benytte, slet ikke hvis man som mig, er stiv i kroppen som et lig, kan slet ikke få mit højre knæ til at lystre i den stilling.
Hip hurra for McDonald, de har da i det mindste toiletter, som selv os der ikke er superatleter, kan benytte, dog er køen ulidelig lang og skiltene ovenover henstiller venligst, til ikke at stå på kummen, det er sgu da humor, specielt når det er skrevet på engelsk, hvem tror de egentlig der står op på kummen?

Beaukrati.

Folk som har været udstationeret i Kina og som har ment, at det var nemt, er fulde af løgn, så er det sagt, intet er nemt her, intet er heller ikke uoverskueligt, men nemt bliver det aldrig, der er simpelthen alt for meget beaukrati, tænk jer, bare vi skal til Macau, en gammel portugisisk koloniø, vi kan gå derover, for himlens skyld, skal vi igennem sundhedscheck og paskontrol og skrive sundhedspapirer og stå i kø i timevis og hvis der er noget kineserne ikke kender, så er det køkultur, det er nok det største fremmedord for dem.
Man kan også vælge den nemme tur til Macau, nemlig at sejle derover, koster kun 10 RMH, ca. 7.50 DK., men sundhedschekket og paskontrollen og papirerne er det samme, men der er ikke så mange kinesere, da det jo koster penge.
De stempler passet hver gang og nu er det jeg tænker på ,om der mon vil være sider nok i mit pas til at holde de 10 år mit pas gør, hmm.
Facebook er censureret i Kina og vi skal over en dansk server, hver gang vi skal på, men bare rolig her i Kina sidder der hver dag 80.000 mennesker og læser mails, så vi er i gode hænder, ha ha.

Huafa Xin Cheng.

Vores fremtidige adresse er nu blevet en realitet, det blev så et ja til Kina i 6 mdr. Ungerne har nærmest smidt mig ud af lejligheden, de vil gerne klare sig selv og ja jeg har da tillid til dem, men hold da op, hvor bliver det bare så meget anderledes, end vi er vant til.
Jeg skal for det første, prøve ikke at skulle lave noget som helst fornuftigt, andet end at pleje mig selv og Claus, ja ok han er også stor men alligevel, man kunne jo komme til at kede sig, nej ikke mig, keder mig aldrig, sætter faktisk en ære i altid at kunne beskæftige mig selv.
Claus har lange arbejdsdage hernede, så der er god tid, til at finde venner og gudskelov er vi ikke de eneste expacts, der er her, her er mange med familier, koner og børn, de er søde og rare og meget hjælpsomme, men når man ikke selv har små børn med, skal der en del til, for at belemre dem i tide og utide, så er det bedre at søge dem uden børn, det har vi gjort og det fungere godt.
Man kan sige meget om vores måde, at leve på derhjemme, men her i Kina har vi fundet ud af den simple måde, hvem har brug for et komfur med 4 kogeplader, når vi her kan klare den med et gasblus og 2 kogesteder, 6 tallerker og ikke 16, vi klarer det fint med det simple i Kina.

Lugtene og menneskerne.

Grand Bay View, et dejligt hotel, med alt hvad hjertet kan begære, en Kingsize bed, daglig rengøring og tøjvask, leveret lige til døren, jeg kunne godt vænne mig til dette....
5 min. gang fra hotellet ligger barstreet, ja den hedder den faktisk, der er som navnet siger barer, restauranter, butikker i alle afskygninger og der er mennesker og diverse lugte, tænk på her er 35 gr. varme og her lugter mere af lort end af lagkage, men her er bestemt også flere røvhuller end her er bagere.
Ingen af de lokale taler et ord engelsk, men alle er utroligt søde og meget venlige, men de glor, glor som om jeg er fra en anden planet, på mit hår, mine øjne og værst af alt mine bryster, når jeg siger glor, er det stirren og det er absolut, så man bliver helt ved siden af sig selv, hvis de kunne ville de sætte sig på skødet af mig og glo, de har simpelthen ingen hæmninger overhovedet, vi kan jo kun grine af det, men tro mig, det er fandme meget anderledes end Danmark.
Trafikken er en historie for sig selv og må komme på et andet tidspunkt, men søde venner, glæd jer over vi har færdselsregler og følg dem, please.

Tålmodighed er en dyd.

Vel ankommet til Hong Kong, lettere øm alle steder, den nok største lufthavn jeg til dato har set, igennem paskontrollen og sundhedschekket og ud igennem imigrationsslusen, min første store fejl, skulle have taget undergrundsbanen til næste terminal, hvor jeg skulle have købt en billet til færgen, nå pyt, jeg kom ud til den største forvirring nogensinde, min mobil var ved at løbe tør for strøm og Claus ringede hele tiden.
Var ved at opgive efter 2 timer, hvor jeg hele tiden kom tilbage til start, følte mig efterhånden som en brik i et ludospil. Til sidst besluttede jeg mig for, at enten måtte det briste eller bære og jeg satte mig i en taxa og bedte til, at jeg ville ende ved den rigtige færgeterminal, det gjorde jeg, ca. 300 HK Dollar fattigere.
70 min. senere så jeg til min fryd, min store kærlighed vente på mig, for enden af endnu et sundhedschek og en paskontrol, en gennemlysning af baggage og endnu en høj lyd, da jeg igen skulle igennem en metaldetektor, den 3 af slagsen siden Kastrup, som ja minsanten hylede igen, fandens til bøjle BH, første lektion i tålmodighed, ikke lige min stærkeste side i forvejen.

Kærlighed og kildevand.

Denne første fortælling begynder allerede i september 2009, da Claus fik mulighed for at blive udstationeret i Zhuhai i Kina.
Inden da havde han i 6 mdr., rejst frem og tilbage mellem Kina og Danmark, ikke det sjoveste, når man som os var og er nyforelsket, men det var så grunden til, at hvis Claus skulle afsted igen, ville han have mig med.
Det lyder jo som fryd og gammen, men der var småting som arbejde, børn og udgifter, der skulle på plads først, ikke så fandens nemt som man skulle tro, men det lykkedes til sidst og her er vi så.
Min allerførste tur, inspektionsturen, begyndte d.16 sep, med dejligt vejr i Helsingør, afhentning på adressen til lufthavnen, hurtig indcheckning af baggage og derefter lidt ventetid, før jeg skulle ud til flyet, det mindste fly jeg nogensinde havde set med egne øjne, det skulle flyve mig og 25 andre mennesker til Munchen, hvor jeg skulle mellemlande.
Vel ankommet til Munchen, blev jeg som den eneste, der skulle videre til Hong Kong, hentet i en bus til 15 personer, i den ene terminal og fragtet til den næste, hvorfra det enorme fly skulle taxie ud fra, knap 15 min før afgang.
Efter en flyvetur på ca. 13 timer, hvoraf jeg var røvballedød allerede efter 2 timer og havde ondt i ryggen af samme siddestilling og i maven af hele tiden at spise, ankom jeg endelig til Hong Kong.