Huafa Xin Cheng.

Huafa Xin Cheng.
Udsigten fra vores altan.

Lost City.

Lost City.

Zhuhai.

Zhuhai.
Massøren venter på kunder.

fredag den 12. februar 2010

Paraboler og boybands.

Det er jo ingen hemmelighed at Kina er censurens land, den lever i bedste velgående, så vi har en kæmpe fladskærm, med ikke mindre end 48 kanaler, alle kinesiske selvfølgelig, paraboler findes, men de er forbudte, ha ha det har vi grinet meget af, men så er det jo godt, at DVD erne er opfundet til 10 RHM stykket 7,50 DK. Der er købt mange film, serier og ikke mindst musik og her er det så, at man lægger mærke på forskellen på mænd og kvinder.
I begyndelsen købte vi meget af det nye musik, Rihanna,  Pink, noget der fænger øret og som man kan danse til, vi danser en del og elsker det begge to, men nu køber vi meget af det ældre musik, stadig dansemusik, bare lidt ældre.
Det sjoveste var en dag, hvor vi købte musik og jeg tager noget Westlife, Take that og Boyzone ned af hylden og Claus bare griner af mig i flere dage, typisk kvindemusik, vi køber det kun fordi de drengerøve ser godt ud, en meget moden og maskulin anskuelse, synes jeg, men altså sådan blev det og jeg nyder hvert et album.
Men det mest underlige er, at Claus virkeligt er begyndt, at holde af de boybands og af egen fri vilje lige så ofte høre dem, som jeg selv, sødt ikke?
Michael learns to rock er enorme hernede og det bliver måske det næste, han skal lære at holde af.
Uhh det er skønt at være dronning....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar