Huafa Xin Cheng.

Huafa Xin Cheng.
Udsigten fra vores altan.

Lost City.

Lost City.

Zhuhai.

Zhuhai.
Massøren venter på kunder.

fredag den 12. februar 2010

Rundt og omkring.

Når man sådan bare går rundt og kigger på området, opdager man nye steder hver gang, det er meget morsomt, at se nye ting og andre mennesker, bare et par km herfra.
Denne gang har vi været et sted, som vi bare kalder Huafa th, da området ligger lige til højre for vores område og vi ikke ved hvad det hedder rigtigt, men det var lige så inspirerende, som feks Wanzai området, vi så både børn der tissede og meget mere på gaden, mænd der dansede, Claus så en død rotte og vi så en hund, der havde fundet en halv stegt kylling og som gravede den ned, alt mens den holdt øje med os, for tænk, hvis nu vi havde tænkt os at stjæle den fra ham, det var bare så sødt.
Vi så også en baby, der passede butikken for forældrene, mens de lavede mad, nej men det så faktisk sådan ud, måtte jo bare tage en masse billeder af den lille fyr.
Claus var i shopping humør i går og høsten blev til 7 sommerkjoler og 2 bluser, til mig altså, han kan jo ikke passe dem og ser sgu ikke så godt ud i lårkort, men dejligt er det jo altid at få fyldt skabet op.
Det lyder jo som om jeg bare får hele tiden, det gør jeg også, men det koster næsten ingenting, vi gav 500 RHM det er kun 375 DK og så er sommerklunset hjemme, dejligt...
Hmmm bliver nok nødt til, at købe en kuffert mere, skidt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar