Huafa Xin Cheng.

Huafa Xin Cheng.
Udsigten fra vores altan.

Lost City.

Lost City.

Zhuhai.

Zhuhai.
Massøren venter på kunder.

torsdag den 28. januar 2010

Gågaden.

Gågaden eller som den er blevet ømdøbt til " walkingstreet ", meget originalt, er også et dejligt sted at handle, det er som strøget derhjemme, bare billigere, men med de gode butikker, ret profesionelle ekspedienter og et hyggeligt shoppested.
Også i gågaden er der barer og restauranter, men mange af dem er udendørsserveringer og det kræver ikke mindst godt vejr, at besøge dem, knap så morsomt, når regnen vælter ned.
Barerne er virkelig noget for sig selv, små intermistiske blikkasser, hvor pigerne serverer alt drikkeligt mellem himmel og jord, sikkert også andet, men det har jeg ikke benyttet mig af, dog undre jeg mig meget over, at de alle kender min kærestes navn og at de jævnligt kalder på ham, " hello Claus come over here". Ideen med disse blikkasser er jo, at trække penge ud af tørstige folk, men når pigerne skal drikke sammen med os, bliver det meget hurtigt til mange genstande for en ung pige, ikke så fedt at tænke på, at man på den måde hjælper hende til at blive alkoholikker, men som sagt kan vi kun leve i denne verden på godt og ondt.
Der er et andet sted, som vi plejer at drikke en øl eller 2, en dejlig udendørsservering, hvor de har en masse lokalt mad, tarme, blæksprutter, kødboller, pølser og hønsefødder, behøver jeg at sige, vi drikker kun dernede, nej vel...

Undergrunden.

Undergrunden behøver et helt afsnit for sig selv, da man slet ikke forestiller sig, hvor stort og uvirkeligt alt dernede er. Det er et sted, som navnet siger under jorden hvor, hvis jeg skal skyde på et antal butikker, må ligge på et godt stykker over 500, man skal her huske på, at hver en ledig plet, bliver udnyttet og brugt på en for kineserne, meget fornuftig måde, nemlig en butik.
Undergrunden er i 3 plan med neonlys og restauranter og modebutikker samt krimskrams.
Der er mange forskellige, men også mange ens, man skal vide hvad man går derned efter og så skal man kunne " prutte ". Det bliver jeg aldrig mester i, men det er da blevet bedre. Reglen man går efter er simpel, beder de om 100 RMH, ender du på 33 RMH altså en trediedel, lyder jo nemt nok, men altså helt ærligt, så synes jeg jo at selv startprisen er billig, ved jo godt at alt er kopivarer, men når man er ligeglad med mærkevarer, er 75 RMH da billigt for et par jeans. Claus er en " kanonprutter", hvis de ikke bider på krogen første gang, laver han bare " gå væk tricket " og så kommer de løbende efter ham, det ender så med at han får varerne til den rigtige pris, ja og jeg må bare leve med, at jeg aldrig bliver økonomiminister, øv øv.
Undergrunden er klart et besøg hver, hvis man er i nærheden alligevel.