Huafa Xin Cheng.

Huafa Xin Cheng.
Udsigten fra vores altan.

Lost City.

Lost City.

Zhuhai.

Zhuhai.
Massøren venter på kunder.

mandag den 12. juli 2010

Home sweet home.

Så er tiden kommet, hvor vi så småt er på vej hjem til hverdagen og alt det kendte, det har været en kæmpe oplevelse, at være her og leve sammen med kineserne, der er blevet slugt en masse kameler hen ad vejen, men det har alt sammen været lærerrigt og ganske nyttigt.
Vi har nydt, at have alle ungerne hernede de sidste 18 dage og der er blevet set mange nye ting, spist en masse fremmed mad og set mange nye mennesker. Vi har i samme periode passet kattene for Harry og Pauline og vi har fundet ud af, at de stadig er lige frække og ude på ballade, som at ødelægge toiletrullerne og alle rengøringssvampene og æde alt hvad der hedder brød og kager, men det er vel sådan de skal være og helt bestemt sådan, vi kan lide dem.
Den store udfordring kommer på onsdag, hvor vi skal 5 mennesker til Hong Kong, med alt baggagen og chekke alt ind på Grand Central Station, hvilket vi ikke har prøvet før, inden vi kan gå ud i byen og nyde alt hvad vi ser og hører, som før skrevet er det en dejlig by og det vides jo ikke hvornår vi igen kommer på disse kanter, så det er bare at nyde det hele en sidste gang, de 3 store skal med fly via Helsinki kl.00.30 og Silas og jeg tager et der går via London 7 timer senere, derfor har vi en overnatning i Hong Kong, men så er de jo hjemme, når vores kufferter skal bæres op på 2 sal og det er jo rart.
Claus skal blive 4 dage længere end os andre, kun for at tømme lejligheden, det er jo også rart at slippe for, men det ville da være en fordel at have ham med til Hong Kong, men intet er vel så svært, at det ikke kan lade sig gøre.
Vi glæder os alle til at komme hjem nu, se familien og vennerne, være sammen på en anden måde, men vi når lige hjem inden Tobias tager 14 dage til Frankrig og Cecilie 14 dage til Spanien, så man kan sige, at vi får en blød landing hjemme.
Til alle de trofaste læsere af bloggen er kun tilbage at sige, vi ses snart og tak for støtten.
Knus Annette.