Efter 1 måned hjemme, hvor det i mellemtiden har været regntid hernede, døjer vi en hel del med myg, der er klækket, de er stort set både usynlige og lydløse, vi hverken ser eller hører dem, men hver morgen har vi et nyt stort stik, hjemme bliver jeg sjældent spist af myg, men her lader de til at holde meget af mig.
Claus ankom en uge før os og tak for det, for mens vi har været hjemme, er der et lille firben der er flyttet ind i lejligheden, ikke at vi har set den, men den har bare tisset alle steder, på bordene, i frugtskålen, under sofaen og diverse andre steder.
Vores faste kakkelak, der bor i køkkenskabet er her endnu, men vi har en aftale om, at den ikke kommer frem i lyset, når jeg er her.
Kryb er altså bare ikke mig. Jeg er slet ikke så modig som Pauline, hun piller ved alt, frøer, slanger og firben, klamt siger jeg bare.
Silas er blevet udstyret med en fluesmækker, så må han selv slå det klamme ud af kurs.
Han hygger sig ellers, laver lektier til den store guldmedalje, det ligner ham ikke, men måske han er begyndt, at få lidt forståelse for at det faktisk er en nødvendighed, vi håber...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar