Huafa Xin Cheng.

Huafa Xin Cheng.
Udsigten fra vores altan.

Lost City.

Lost City.

Zhuhai.

Zhuhai.
Massøren venter på kunder.

onsdag den 12. maj 2010

Mug og klor.

Jeg siger jer bare, mug er heller ikke mig, alt mugner hernede.
På grund af fugten, der er ca. 90% både dag og nat, er det næsten umuligt at undgå mug, vores kufferter er angrebet og nogle af Claus`s jakker, tasker og kort.
Der vi kom herned fra begyndelsen af, fik jeg tilbudt en rengøringskone, men det er ikke noget jeg nogensinde har brugt, hverken hjemme, hvor der trods alt er 6 mennesker at gøre rent efter, så jeg mente jo helt klart, at den smule rengøring, der måtte komme efter 2 mennesker var til at overkomme, sandheden er jo nok nærmere, at ingen ville kunne stille mig tilfreds på det område, jeg er en smule kritisk og ja ja kald mig bare hysterisk, men vi har jo alle vores egen måde at klare tingene på og min er jo klart den bedste, for mig altså...
Men nu er jeg så ved at gå amok på muggen og ville næsten ønske, at der var en anden der kunne kæmpe med alle de badeværelser, men jeg giver sjældent op, så i går var der krig, 4 timer, 2 liter klor ( faktisk er det ikke klor, men det Amerikanske Bleach ) en lettere omtåget brandert ( dog kun af dampene ) og en sindsyg øm skulder senere, var det ene badeværelse igen til at være på.
Det er muligt, at kineserene ønsker at være miljøvenlige, men de er kun kommet til rengøringsmidlerne, de er absolut ikke en skid værd, alt hvad vi kender hjemmefra, Ajax, Salmiak spiritus og Klorin og Eddikesyre, findes bare ikke her overhovedet, sygt men sandt, alt hvad man kan få er enten fra Kina ( naturligt nok, men ikke til at læse sig til ) eller fra USA og det virker bare ikke særligt godt.
Nå skidt, det går jo nok alligevel, men savner altså lidt en maid.

1 kommentar: