Guld og grønne skove.

Når man sådan sidder og gennemlæser disse blogs, kan det nemt komme til at lyde, som om vi ikke ejer en eneste bekymring i verden, men det er så langt fra sandheden, som man kan komme, men en ting er at have sine tudeture, en anden er, at abstaherer fra dem og ikke komme til at lyde som en der har fortrudt, det har jeg bestemt ikke, ville faktisk ikke have undværet et minut af alt dette, men fuck hvor er det svært at undvære sine unger og give dem løfter, man ikke er i stand til at overholde alligevel.
Det er frygteligt, at skuffe andre mennesker og især dem der står ens hjerte nær, vil jo gerne redde hele verden, men kan kun leve i den, som alle andre på godt og ondt.
Venskaberne kommer og går, som de altid har haft til vane, men må trods alt sige, at vi har fundet nogle virkelig gode venner hernede og det er en altid en trøst, at have gode venner, når man syntes at det hele ramler, folk der ikke dømmer en, uden først at prøve at forstå bagrunden, det er sgu guld værd.
Hverken Claus eller jeg aner noget om hvordan, vores fremtidige arbejdsliv ser ud derhjemme, men det dyrebareste guld er vores tilsammen 4 unger, der venter på os derhjemme. hold ud unger, vi elsker jer.