Smoggen og luftfugtigheden.

Så kommer jeg til at berøre et ikke så rart emne, her i Kina, nemlig den uundgåelige smog, den er her og den er til tider så tyk, at man kan føle den fysisk. Vi har som mange andre hernede, marmorfliser på både altanerne og indefor og en masse glasoverflader, meget nemt at se når der trænger til en rengøring, men ret så skræmmende, når kludene er helt sorte af smog og når man ikke kan se ud af vinduerne, fordi de er helt tåget, man kan naturligvis også mærke det i lungerne, så har I i forvejen dårlige lunger, så glem Kina, som et rejsemål.
En anden ting vi nordboer kæmper med, er luftfugtigheden, den er også til stor debat, vi har i perioder haft op til 96% fugtighed, det siger måske ikke alverden, men når man tørrer køkkenbordet af kl. 8 om morgenen og det stadig er vådt kl. 14, eller når vasketøjet hænger ude i 2 dage og er mere vådt, end da det kom ud af maskinen, så kan man tale luftfugtighed så det batter, der er derefter ikke andet at gøre, end at hænge vasketøjet foran varmeapparaterne og forsøge igen dagen efter.
De fleste kinesere holder sig inde døre i dagtimerne, men når mørket bryder frem er alle unge som gamle, på gaderne og især på legepladserne med børnene, det har naturligvis noget at gøre med både, smoggen og luftfugtigheden og solen, når den er her, ingen kineser med respekt for sig selv, er solbrune, tværtimod, de er kridhvide, det er nemlig fint i Kina.