Tålmodighed er en dyd.

Vel ankommet til Hong Kong, lettere øm alle steder, den nok største lufthavn jeg til dato har set, igennem paskontrollen og sundhedschekket og ud igennem imigrationsslusen, min første store fejl, skulle have taget undergrundsbanen til næste terminal, hvor jeg skulle have købt en billet til færgen, nå pyt, jeg kom ud til den største forvirring nogensinde, min mobil var ved at løbe tør for strøm og Claus ringede hele tiden.
Var ved at opgive efter 2 timer, hvor jeg hele tiden kom tilbage til start, følte mig efterhånden som en brik i et ludospil. Til sidst besluttede jeg mig for, at enten måtte det briste eller bære og jeg satte mig i en taxa og bedte til, at jeg ville ende ved den rigtige færgeterminal, det gjorde jeg, ca. 300 HK Dollar fattigere.
70 min. senere så jeg til min fryd, min store kærlighed vente på mig, for enden af endnu et sundhedschek og en paskontrol, en gennemlysning af baggage og endnu en høj lyd, da jeg igen skulle igennem en metaldetektor, den 3 af slagsen siden Kastrup, som ja minsanten hylede igen, fandens til bøjle BH, første lektion i tålmodighed, ikke lige min stærkeste side i forvejen.