Silas og Sushi.

Vi har et kæmpe supermarket her i Zhuhai, det hedder Vanguard og når vi handler stort ind, tager vi derind, der er gode varer, til stadig billige penge, det er så morsomt, at tage Silas med derind, for der er jo hele afdelinger med, kød, grønt, tørvarer og ikke mindst fisk, den dreng elsker bare fisk, levende som døde, når man i Kina vælger sine fisk, svømmer de jo stadigvæk rundt i et basin og de handlende står med et net og fisker dem op af vandet, det er altså noget der tænder Silas.
Vi har siden vi kom, hørt ganske ofte, at han elsker Sushi og så tænkte jeg jo, at det måtte han da godt få til frokost, hold da op siger jeg bare, han åd til han var ved at revne, godt for ham, det siges jo at være så sumdt, det er da bare for morsomt, at alle mine unger elsker fisk og hader rygning, totalt modsat af mig selv, men godt.
Noget andet vi har hernede er importeret Magnum is, så vores aftenhygge står som regel på film og is, måske ikke så pædagogisk korrekt, men fandens hyggeligt, så det kunne jo være grunden til, at jeg ikke taber mig i denne tid, men pyt med det, vi lever sgu kun en gang og hvem siger, vi alle skal være så tynde som bønnestager, ikke os vi vil hellere hygge.

Vejen til korset.

Hmm, jeg ved hvad I tænker, hvad har hun nu lavet?, men nej sådan er det ikke helt, jeg har bare indset, efter 7 mdr. i Kina ( virkelig hurtig hva?), at jeg ikke gider bruge min " sparsomme" fritid på at gøre rent mere, så jeg har altså fået en rengøringskone, en Ayi, som alle de andre expacts, hun er en sød ældre dame, som kommer 2 gange om ugen, gør rent og laver mad til os og det er bare fedt.
Min Ayi hedder Hai Jiao og da det ikke er til at udtale, hedder hun altså bare Hai, sindsygt nemt ikke? Hai laver typisk 4-5 små retter til os og det lyder ikke af så meget, men der er mere end rigeligt og hvis man har lyst til at invitere gæster, siger man det bare til hende og der er mad nok, så det er altså bare at kigge forbi, tirsdage og torsdage, I skal være mere end velkommen.
Det er slet ikke nemt at indrømme, når man tager fejl og jeg ved godt jeg altid har sagt, at en rengøringskone, bare ikke gør rent, som jeg vil have det, men vi er i Kina nu og jeg tror lige jeg overlever, de sidste 2 mdr.
Silas synes at Hai er sjov, men også lidt irriterende, for hun gør som alle andre her i landet, hun piller ham i håret og nusser ham, når han går forbi og alle jer, der kender ham ved jo hvor genert han er, så det er ikke kun lykke for ham her.

Antikmarked.

Så kom endelig dagen, hvor vi tog til det antikke marked, lidt udenfor byen, en kæmpe oplevelse i sig selv, det er bare at vælge, hvilke møbler du vil have, så bliver de leveret i de farver og former du ønsker, ha ha bare der er jeg allerede stået af, hvor meget antik er det så, det er altså sjovt, men der er rigtig mange fede møbler derude og skulle vi blive hernede, ville vi sikkert købe en masse ting.
Alle møbler i Kina er meget mørke og slet ikke noget, der passer til vores lejlighed hjemme i Helsingør, men meget smukke og kan godt forstå, at alle er vilde med møblerne, jeg selv er faldet for en reol og et lille skab, men vi har for det første møbler nok og for det andet, kan jo ikke få det med hjem alligevel, så det er bare at slå det ud af hovedet igen.
Selve stedet, hvor marked er bygget er næsten en hel by, kun med møbler, der er bygget op i forlængelse af et industri område, hvor de forarbejder alt træet, så det både ser og lugter gammelt, ganske interesant faktisk, men antikt er det nu ikke, men som man jo ynder at sige derhjemme, tro kan flytte bjerge og her i Kina bliver der troet, som bare fanden....

Negle og hår.

Rigtige kinesere med respekt for sig selv, får meget ofte ordnet negle og hår, flere gange om ugen, kan man se de samme mennesker, (og det er ikke fordi de alle ligner hinanden), sidde hos frisøren og enten få ordnet hår eller negle, som også er helt almindeligt, at frisøren fikser, dette gælder kvinder!!!
Mænd er en helt anden historie, fy for den da. Mændene og især dem der ikke arbejder særligt hårdt, taxichauffører og tjenere, sætter en ære i, at have så lange negle som muligt, vi taler her op til flere cm lange og de er ikke særligt rene, åhh det er så klamt.
Kineserne er normalt ikke ret behåret, ikke mange mænd har hår på brystet og ikke mange kvinder har hår på benene, sikkert heller ikke omvendt, men de hår de nu engang har fået, værner de stærkt om, ihvertfald mændende, alle deres skønhedspletter i ansigtet er fulde med hår, lange hår, de er ganske pænt barberet, men de kører meget fint udenom de lange duske og ligeså ofte sidder de offentligt og nuldre deres lange hår mellem fingrene, det er nok det mest underlige folkefærd, man kan forestille sig.
Silas er et vidunder i deres øjne, lyst hår og grønne øjne, de bliver nødt til at røre ved ham konstant og det er ikke hans livret, men det er jo også en måde at vænne sig til Kina på og han kommer efter det, lidt efter lidt.

Poolen eller ej.

Mens vi har været hjemme på ferie, er der blevet lavet nye regler med hensyn til poolen, kineserne tror åbentbart at diverse sygdomme sidder i håret, for nu skal alle bære badehætter, man skal ikke gå under bruseren mere, skide være med at man både har sur røv og armsved, det eneste der tæller er, at man vasker sine fødder og så ellers tager sin badehætte på, de er fandme utilregnelige.
Claus har købt badehætter til os alle og både ham og Silas bruger dem, men når man kender mig og min hovedfacon, så kan I jo gætte 2 gange, om jeg er færdig med at bade i poolen, til de tvivlende kan jeg hermed fortælle, at JA det er jeg i den grad.
Vi bliver færre og færre hernede expact altså, i takt med at kontrakterne udløber og folk skal enten hjem, eller til andre dele af verdenen for at arbejde, det er jo selvfølgelig lidt kedeligt, men så må man jo bare tage godt imod de nye der kommer og hvis man orker det, skabe nye venskaber, det vil jo altid være muligt, at holde kontakten ved lige via både mails og telefonisk, måske man også vil være så heldig engang ,at komme andre steder hen i verdenen, bare for at besøge sine venner, man har da lov at håbe...

Mug og klor.

Jeg siger jer bare, mug er heller ikke mig, alt mugner hernede.
På grund af fugten, der er ca. 90% både dag og nat, er det næsten umuligt at undgå mug, vores kufferter er angrebet og nogle af Claus`s jakker, tasker og kort.
Der vi kom herned fra begyndelsen af, fik jeg tilbudt en rengøringskone, men det er ikke noget jeg nogensinde har brugt, hverken hjemme, hvor der trods alt er 6 mennesker at gøre rent efter, så jeg mente jo helt klart, at den smule rengøring, der måtte komme efter 2 mennesker var til at overkomme, sandheden er jo nok nærmere, at ingen ville kunne stille mig tilfreds på det område, jeg er en smule kritisk og ja ja kald mig bare hysterisk, men vi har jo alle vores egen måde at klare tingene på og min er jo klart den bedste, for mig altså...
Men nu er jeg så ved at gå amok på muggen og ville næsten ønske, at der var en anden der kunne kæmpe med alle de badeværelser, men jeg giver sjældent op, så i går var der krig, 4 timer, 2 liter klor ( faktisk er det ikke klor, men det Amerikanske Bleach ) en lettere omtåget brandert ( dog kun af dampene ) og en sindsyg øm skulder senere, var det ene badeværelse igen til at være på.
Det er muligt, at kineserene ønsker at være miljøvenlige, men de er kun kommet til rengøringsmidlerne, de er absolut ikke en skid værd, alt hvad vi kender hjemmefra, Ajax, Salmiak spiritus og Klorin og Eddikesyre, findes bare ikke her overhovedet, sygt men sandt, alt hvad man kan få er enten fra Kina ( naturligt nok, men ikke til at læse sig til ) eller fra USA og det virker bare ikke særligt godt.
Nå skidt, det går jo nok alligevel, men savner altså lidt en maid.

Myg og andre møgdyr.

Efter 1 måned hjemme, hvor det i mellemtiden har været regntid hernede, døjer vi en hel del med myg, der er klækket, de er stort set både usynlige og lydløse, vi hverken ser eller hører dem, men hver morgen har vi et nyt stort stik, hjemme bliver jeg sjældent spist af myg, men her lader de til at holde meget af mig.
Claus ankom en uge før os og tak for det, for mens vi har været hjemme, er der et lille firben der er flyttet ind i lejligheden, ikke at vi har set den, men den har bare tisset alle steder, på bordene, i frugtskålen, under sofaen og diverse andre steder.
Vores faste kakkelak, der bor i køkkenskabet er her endnu, men vi har en aftale om, at den ikke kommer frem i lyset, når jeg er her.
Kryb er altså bare ikke mig. Jeg er slet ikke så modig som Pauline, hun piller ved alt, frøer, slanger og firben, klamt siger jeg bare.
Silas er blevet udstyret med en fluesmækker, så må han selv slå det klamme ud af kurs.
Han hygger sig ellers, laver lektier til den store guldmedalje, det ligner ham ikke, men måske han er begyndt, at få lidt forståelse for at det faktisk er en nødvendighed, vi håber...